Janni Ree ramt af krise i nyt forhold

Skilsmissen spøger stadig

Offentliggjort

Det har bestemt ikke kun været en dans på roser for Janni Ree i forholdet med Jeppe Stokholm.

Det fortæller den 56-årige tidligere forsidefrue i den nye realityserie ’Divaer – Stærkere Sammen’, som har premiere fredag på Prime Video.

Kærlighed og kriser

Janni Ree kæmper med forholdet.

Her medvirker hun sammen med Linse Kessler, og de to taler åbent om både kærlighed og kriser med knas i forholdet.

- Det er jo ingen hemmelighed, at der skal slibes nogle kanter af, når man går ind i et nyt forhold, sagde Janni Ree til Kendte.dk ved pressemødet i København tirsdag.

Har sat sine spor

Den massive medieomtale under skilsmissen fra Karsten Ree har sat sine spor.

Janni Ree og Jeppe Stokholm, som fandt sammen for to år siden.

- Jeg var på forsiden hver dag i seks måneder i forbindelse med skilsmissen, og det har da været hårdt for forholdet med bump på vejen, forklarede hun.

Heldigvis er parret kommet styrket ud på den anden side.

Vigtig støtte

- Det har vi så fået løst, og vi er et godt sted nu, men det har taget noget tid.

Under optagelserne til ’Divaer – Stærkere Sammen’ har Janni Ree knyttet et tæt bånd til Linse Kessler, som hun i dag ser som en vigtig støtte.

- Der har været udfordringer, og det har jeg delt med Linse. Det har været rart at have hendes ryg, hun har støttet mig i alt, sagde Janni Ree.

Realitystjernen har i ubrudt linje været i forhold med mænd, siden hun var 16 år.

Janni Ree og Linse Kessler har meget tilfælles, og er blevet gode veninder.
Powered by Labrador CMS