Mark O. Madsen erobrer Jylland

OL-sølvvinderen præsenterer stort MMA-show i Arena Randers

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter en række MMA-shows på Sjælland og Falster er Mark O. Madsen nu klar til at indtage Jylland for første gang, når han den 29. august rykker ind i Arena Randers.

- Vi har lige sat underskriften, og det er en kæmpesatsning for os, sagde OL-sølvvinderen i brydning og tidligere MMA-kæmper til Kendte.dk ved Pluto TV’s forårspræsentation i København for nylig.

Mark O. Madsen er så klar med MMA

Klar i K.B. Hallen

- Jeg glæder mig til at vise jyderne, hvad den Las Vegas-inspirerede MMA kan levere. Der er også mulighed for, at vi kan lave det største MMA-show nogensinde på disse kanter, for arenaen har masser af plads, fortsatte Mark O. Madsen.

Hans første af fem MMA-shows i 2026 løber af stablen i K.B. Hallen den 6. juni, og han forventer omkring 3.000 tilskuere.

Alle shows kan opleves på streamingtjenesten Pluto TV.

MMA-show

Har fået nogle bank

Sidste år trådte Mark O. Madsen i øvrigt ind i en helt ny og lidt  anderledes arena, da han ved kommunalvalget i november blev valgt ind i byrådet i Guldborgsund Kommune for Guldborgsundlisten.

Og det første byrådsmøde har han klaret uden alvorlige knubs.

- Det har været spændende at træde ind i en ny verden. Jeg har fået nogle bank, men det foregår bag lukkede døre og verbalt. Arenaen er sådan set den samme, mente han.

Powered by Labrador CMS