På trommer med baby

Få dage efter fødslen var Ihan Haydar klar til at give koncert med L.I.G.A.

Udgivet

Som hun havde ønsket sig mest af alt, fik Ihan Haydar en lille pige for et halvt år siden sammen med musikerkæresten Esben Svane.

Men barselsorloven blev skudt til hjørne, som hun havde forudsagt før fødslen.

- 18 dage efter at jeg fødte hende, var jeg ude at spille to koncerter, og vi nåede i alt 12 koncerter i julefrokost-perioden, afslørede den 31-årige førstegangsmor til Nyheder.dk ved sidste uges premiere på ’Furiosa: A Mad Max Saga’ i CinemaxX København.

Får høreværn på

- Men det går rigtigt godt, og jeg elsker at være mor, lød det videre.

- Hun får store høreværn på, når vi er ude, og til sommer besøger vi diverse festivaler, og jeg glæder mig til også at få oplevelser med hende, forklarede Ihan om sit arbejde med musikken, der altid er i fokus.

- Jeg er glad for, at det stadig er der, fordi det giver mig så mange fede oplevelser, sagde hun med et smil.

- Det handler også om, at det godt kan lade sig gøre at være musiker og passe børn samtidig. Så jeg har bare kastet mig ud i det, og skal nok klare det, sagde hun, der blandt andre skal spille på Vig Festivalen til sommer:

Powered by Labrador CMS