'Vild med Dans': Fra babyliv til rampelys

Jenna Bagge ser frem til at danse med en tidligere fodboldspiller

Offentliggjort Sidst opdateret

Jenna Bagge er klar til at indtage dansegulvet igen, når ’Vild med dans’ blænder op fredag aften. 

Det sker efter sidste års fødsel af sønnen William, og hvor hun af samme grund måtte takke nej til deltagelse i dansekonkurrencen.

Hun er dermed trådt direkte ud af babyboblen for at blive tv-stjerne i Danmarks største danseshow på TV 2.

Jenna Bagge

Denne gang skal hun svinge hofterne med den tidligere landsholdsspiller og nuværende fodboldtræner Peter Løvenkrands, der til daglig bor i Skotland med sin familie.

Lægger ikke skjul på

- Det er rigtigt dejligt at være tilbage efter barsel, sagde hun med et stort smil til Nyheder.dk under sidste uges præsentation af danseparrene i studiet, hvor liveshowene skal finde sted.

Hun lægger ikke skjul på, at topformen ikke er helt på plads efter barselsperioden.

- Så det må være Peters opgave at få mig i form, sagde hun med  henvisning til fodboldspilleren, der har opskrifter på 'i form' som en af sine spidskompetencer.

Veninder i kulissen

Gensynet med dansegulvet er også noget særligt, fordi hun igen deler sæson med de tilbagevendende dansestjerner Mille Funk og Asta Björk.

De tre er nemlig blevet private veninder undervejs i sæsonerne.

- Det er dejligt at slutte af sammen. Vi har jo fundet hinanden herigennem, så nu kan vi få sagt ordentligt farvel med masser af billeder undervejs, mente Jenna.

Jenna Bagge med danseveninderne Mille Funk og Asta Björk

Familien i fokus

Mens hun danser, passer kæresten, skuespilleren Albert Rosin Harson deres søn William.

- Det havde vi aftalt inden, så han er sammen med William, mens jeg danser. Så håber jeg, de kigger forbi, så jeg kan se dem noget oftere, forklarede hun om den nye situation efter barselsperioden.

Ammer stadig

Jenna ammer stadig, men det er ikke længere en nødvendighed.

- Han er begyndt at spise mad, grød og noget, så det er ikke nødvendigt med amning. Det er faktisk kun fredag aften live, hvor jeg ikke kan putte ham. Så jeg håber ikke, det bliver et problem, sagde hun.

Powered by Labrador CMS