11-årig pige alvorligt kvæstet

Politiet søger vidner til ulykke

Udgivet Opdateret

En 11-årig pige er alvorligt kvæstet efter en ulykke mandag eftermiddag på Roustvej ved Nysø Sydøst for Varde.

Politi og redning blev alarmeret klokken 13.22.

Den bil, den 11-årige var passager i, ramte ind et træ.

Bilen blev kørt af en 18-årig kvinde, der fik lettere kvæstelser, og som er sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.

- Siger, der kom modkørende

- Den 18-årige har forklaret, at hun ramte træet, fordi hun lavede en undvigemanøvre, da der kom en modkørende bil, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til Newsbreak.dk.

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner til ulykken og vil gerne tale med føreren af den modkørende bil, den 18-årige siger, hun forsøgte at undgå at ramme.

Den 11-årige alvorligt kvæstede pige sad i denne bil.
Den 11-årige alvorligt kvæstede pige sad i denne bil.

En 15-årig dreng, der også befandt sig i bilen på ulykkestidspunktet, er sluppet uden skader.

- Muligvis høj hastighed

Roustvej er på stykket ned mod Nysø en grusvej.

- Vi har haft en bilinspektør ude at undersøge ulykkesstedet.

- Hans foreløbige vurdering var, at høj hastighed kan have været en faktor i ulykken, siger Erik Lindholdt til Newsbreak.dk

Har du været vidne til noget ved ulykkesstedet omkring klokken 13.20 mandag, kontakt da Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Powered by Labrador CMS