- 12-årige drikker sig 'totalt stive'

Natteravne i landets mellemstore byer melder om decideret farlige situationer, når teenagere drikker igennem

Henning Hartvig har som natteravn oplevet decideret farlige situationer med unges druk.
Udgivet Opdateret

Helt unge mennesker drikker sig ekstremt fulde i mindre og mellemstore byer i Danmark. 

- Vi har haft nogle oplevelser med nogle 12-14 årige, der drikker sig totalt stive. Og det har altså været piger.

Sådan lyder det fra Henning Hartvig, der er formand for Natteravnene i Ringsted. 

Der har været flere tilfælde i Danmark på det seneste, som er endt fatalt på grund af unges druk. 

Meget farlig situation

Men i Ringsted har natteravnene oplevet, at de helt unge ligger på græsset, uden at kunne hverken det ene eller det andet. 

Hvordan håndterer I det så?

- Den ene gang fik vi fat i formanden for skolebestyrelsen, og en anden gang måtte vi have fat i politiet. Vi kan ikke bare lade dem være, siger Henning Hartvig.

Han tror ikke, at de unge tør at give dem et telefonnummer, så de kan ringe efter forældrene.  De får i hvert fald ikke nummeret. 

Og den ene situation var decideret farlig, siger natteravnen.

- Meget farlig. Men så fik han (formanden for skolebestyrelsen red.) sendt hende hjem. Men den anden gang kom politiet, og så overlader vi det til politiet, jo. 

I har ikke selv prøvet at ringe til ambulancer?

- Ork, jo. Det har vi gjort så mange gange. 

Også i Esbjerg har Natteravnene haft farlige situationer i forbindelse med de unges druk. 

- Det sker, at vi har været nødt til at ringe 112, fordi vi slet ikke kunne komme i kontakt med dem, siger natteravn i Esbjerg, Allan Tom Jensen.

Allan Tom Jensen har oplevet en 16-årig pige, der var tæt på bevidstløs af druk.
Allan Tom Jensen har oplevet en 16-årig pige, der var tæt på bevidstløs af druk.

16-årig pige tæt på bevidstløs

Han fortæller om et tilfælde efter corona, hvor de endte med at ringe 112, fordi de slet ikke kunne komme i kontakt med vedkommende. 

- Så alkoholpåvirket, at vedkommende ikke var kontaktbar. Der var stadig puls og ikke hjertestop, men nok på grænsen til bevidstløs. Det var en 16-årig pige, siger Allan Tom Jensen.

 Hvad tænker du, når du ser sådan noget?

- Jamen, det er frygteligt. Hvor er forældrene henne? 

Han fortæller, at det nok er fra 16-års-alderen og opefter, at de oftest ser det.

I Haderslev fortæller formanden for natteravnene Per Geiken, at de giver den én over hatten.

- Vi ser dem jo helt ned til 15 år i byen. Det skræmmer mig efterhånden ikke mere. Nu har man set det så meget, siger Per Geiken.

Mange af dem kan ikke købe drikkevarer på værtshuse eller klubber.

- Så har man de der 16 år plus-diskoteker. Der ved vi, at så ligger der sprut ude i hegnet.

Og det er typisk piger, der drikker ren sprut. Drengene holder sig mere til øllene, siger han.

- Man kan godt se en pige, der sætter en flaske ren vodka for munden, og så skyller, fordi de lige skal have en hurtig brandert på, og så ind på diskoteket igen.

SKOLE OG SAMFUND: - DET OPFORDRER VI FORÆLDRENE TIL

Newsbreak.dk har bedt formanden for Skole og Forældre forklare, hvad de gør, for at forældrene kan blive bedre til at håndtere børnenes drukkultur.

- Forældrene har helt klart et ansvar her. Det vi opfordrer til, er at forældrene får lavet et godt forældrefællesskab omkring klassen, så man lærer de andre børns forældre at kende, siger landsformand Rasmus Edelberg.

 Han forklarer, at så har man nogle at ringe til, så aftaler man, at man ringer til hinanden, hvis man ser eller hører noget, sådan så forældrene orienterer hinanden om, hvad der sker.

 - Det kan medvirke til at forebygge og samle op, sådan så hvis ulykken er ude, kan man tage den derfra. En anden vigtig ting, det kan medvirke til, er, at man får en bedre festkultur i folkeskolen. 

- Altså den måde, de unge er sammen på, når de enten holder fest i skolen eller i private hjem, at man der blandt forældrene beslutter, det er alkoholfrit, siger Rasmus Edelberg.

Der kan selvfølgelig være forskellige holdninger til, hvordan det skal håndteres, men hvis man har et forældrefællesskab kan man i det mindste orientere hinanden om, hvad der sker, mener formanden.

Kilde: Skole og Samfund
Powered by Labrador CMS