13-årig dreng myrdet

Sverige er rystet efter mordet

Udgivet Opdateret

En 13-årig dreng mistænkes at være blevet udsat for drab, efter at hans lig mandag morgen blev fundet i et skovområde nær Stockholm.

Det siger anklager Lisa dos Santos tirsdag i en pressemeddelelse.

Kraftig mistanke

- Jeg kan sige, at vi har en meget kraftig mistanke om en forbrydelse, som handler om, at en meget ung person er blevet dræbt.

- At offeret var så ungt er i sig selv meget rystende og giver yderligere en dimension til den nådesløse brutalitet, siger hun.

Drengen blev fundet i en skov i Haninge syd for den svenske hovedstad.

Liget flyttet

Ifølge det svenske medie TV4 er der mistanke om, at liget er blevet flyttet til skovområdet, efter at drengen er blevet slået ihjel.

Drengen, der ikke er kendt af politiet, blev meldt savnet i weekenden.

Drengen er fundet i et skovområde.
Powered by Labrador CMS