13-årig pige forsvundet

Forsvandt, da hun delte aviser ud

Udgivet Opdateret

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beder om hjælp til at finde en 13-årig pige, der er forsvundet, mens hun var ved at dele aviser ud lørdag.

Pigen hedder Filippa.

Hun er forsvundet lige syd for Kirkerup, der ligger sydøst for Slagelse.

Hun beskrives som:

  • Pige
  • 13 år
  • 172 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Langt lyst hår
  • Hun er iklædt blåt joggingtøj

Efterladt mobil fundet

Ifølge TV 2 Øst har Filippas familie fundet hendes cykel, mobiltelefon og taske ved landsbyen Kirkerup.

Ingen har hørt fra hende siden 11.30 lørdag formiddag.

Hvis du ved noget om Filippas forsvinden eller færden, kontakt da politiet på telefon 114.

Powered by Labrador CMS