21-årig udvist sigtet for narkokørsel

En beboer på udrejsecenteret i Midtjylland kørte natten til torsdag uden kørekort og med narkotika i blodet.

Offentliggjort Sidst opdateret

21-årig sigtet for narkokørsel

En 21-årig mand fra Kærshovedgård blev sigtet for at køre uden kørekort og med narkotika i blodet.

Bilen tilhørte en 44-årig mand, der også blev sigtet for at overlade køretøjet til en person uden kørekort.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 21-årig mandlig beboer på Kærshovedgård blev natten til torsdag sigtet for at køre uden kørekort og for at have narkotika i blodet.

Det oplyser Lars Boe Larsen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Herning, til TV Midtvest.

Standset af politiet

TV Midtvest skriver, at manden blev standset af politiet på Tyvkærvej syd for Ikast.

Bilen tilhører en 44-årig mand fra Nordjylland, der sigtes for at have overladt et køretøj til en person uden kørekort, skriver TV Midtvest.

Den 21-årige mand er beboer på udrejsecenteret Kærshovedgård, der ligger tæt på Ikast i Midtjylland.

Dræbte 55-årig kvinde

På centeret bor mennesker med en udvisningsdom, afviste asylansøgere og mennesker på tålt ophold. Det vil sige udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Danmark, men som ikke kan udvises til deres hjemland.

Det er ikke første gang, at en beboer på Kærshovedgård er blevet sigtet af politiet.

I slutningen af maj blev en 35-årig mand fra udrejsecenteret idømt seks års fængsel for uagtsomt manddrab på en 55-årig kvinde, der blev dræbt i en trafikulykke sidste forår.

Powered by Labrador CMS