22-årig angreb svigerfar med hammer
Den dømte brugte kunstig intelligens til at planlægge overfaldet
En 22-årig mand skal nu 10 måneder i fængsel efter et nøje planlagt overfald, som han begik mod sin 56-årige svigerfar.
Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Brugte kunstig intelligens
Den 22-årige havde angiveligt brugt kunstig intelligens til at rådføre sig med og planlægge, hvordan han kunne udføre angrebet.
I februar i år blev manden angrebet på en parkeringsplads i Ringsted, hvor han blev slået to gange i hovedet med en gummihammer.
Motivet bag overfaldet var angiveligt at den 22-årige havde et problematisk forhold til den 56-åriges datter.
Kaldte det nødværge
Selv mener den dømte, at han handlede i nødværge.
- Der er tale om en særdeles opsigtsvækkende sag, hvor den dømte har formået at bruge kunstig intelligens til researche, hvordan han bedst muligt kunne skade svigerfaren uden at slå ham ihjel. Det er lykkedes ham at omgå de blokeringer, der normalt er lagt ind i den kunstige intelligens, ved at påstå, at han var ved at samle viden til brug for en bog, som han ville skrive, siger anklaget Cathrine Rasmussen.
Foruden voldssagen blev han også dømt for to forhold om hærværk mod den 56-årige mand.