Afblæser stor eftersøgning

Giver ikke mening at fortsætte eftersøgning i fjord

Udgivet Opdateret

Midt-og Vestjyllands Politi har afblæst en større eftersøgning på Ringkøbing Fjord.

En helikopter og flere både ledte i timevis efter en mulig druknet eller nødstedt person i vandet.

Det skete efter fundet af en række personlige ejendele på en bænk ved Ringkøbing Fjord.

Også personale på land deltog i aktionen.

- Kan ikke gøre mere

Politi og redning blev alarmeret klokken 11.16.

Ved 13-tiden blev aktionen så småt indstillet.

- Der er stille vand dernede, og vi har afsøgt de områder, som kunne være relevante.  Vi har også gjort det, vi kan, på landjorden. Vi har blandt andet fundet en telefon, som vi vil gå videre med, men den er desværre død og med tysk sim-kort i, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jesper Brøndum, til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Eventuelle vidner eller personen, der har efterladt tingene på bænken opfordres til at henvende sig til politiet.

Den storstilede eftersøgning er afblæst.
Den storstilede eftersøgning er afblæst.
Powered by Labrador CMS