Alvorligt kvæstet i frontalulykke

Kvinde fløjet væk i helikopter efter ulykke

Udgivet Opdateret

En kvinde er alvorligt kvæstet efter en trafikulykke på Skivevej ved Møldrup vest for Hobro.

- Kvinden er fører af en personbil, som kører frontalt sammen med en anden personbil. Hun er alvorligt kvæstet, men det er ikke livstruende. Hendes pårørende er ikke underrettet, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, til Newsbreak.dk.

Kvinden er blevet fløjet til Skejby Sygehus med akutlægehelikopteren.

Forholdsvis uskadt

- Den anden bilist - en mand - slap forholdsvis uskadt fra ulykken. Vi kender endnu ikke årsagen til, at de to biler stødte sammen, siger Anders Olesen til Newsbreak.dk.

Der var kortvarigt spærret i begge retninger efter ulykken, men der er nu åbnet igen.

Akutlægehelikopteren blev tilkaldt og fløj den alvorligt kvæstede kvinde til Skejby Sygehus.
Akutlægehelikopteren blev tilkaldt og fløj den alvorligt kvæstede kvinde til Skejby Sygehus.
Powered by Labrador CMS