Anmelder voldtægt

Politiet har gode overvågningsbilleder fra stedet

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet efterforsker voldtægt i Køge

Midt- og Vestsjællands Politi undersøger en voldtægtsanmeldelse fra Køge Havn.

Politiet har gode overvågningsbilleder, der kan hjælpe med at identificere den mistænkte.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker lørdag en anmeldelse om voldtægt, som skulle være sket på havneområdet i Køge.

Politiet er lørdag til stede i området for at sikre spor i forbindelse med efterforskningen, oplyser vagtchef Mikael Rahn til Ritzau.

- Klokken 04.53 modtager vi en anmeldelse, hvor anmelderen oplyser, at hun er blevet udsat for en sædelighedsforbrydelse på et område på Køge Havn.

Udendørs

Der er tale om en kvinde i 30'erne, og overgrebet skulle være sket udendørs.

- Vi har rigtig gode overvågningsbilleder fra stedet af både forurettede og mistænkte, fortæller Mikael Rahn.

Identiteten på den mistænkte er ikke blevet oplyst i forbindelse med anmeldelsen, og politiet håber på at kunne identificere ham, blandt andet ud fra overvågningsbillederne.

- Det er forhåbentlig kun et spørgsmål om tid, siger Mikael Rahn.

Powered by Labrador CMS