Bilist i kæmpe brandert dummer sig 

Ville lige tale med ATK-vogn om hvor stærkt han havde kørt - farvel til kort og bil

Udgivet

En bilist fra Gladsaxe fortryder formentligt bitterligt, at han lørdag kørte alt for stærkt på Vandtårnsvej.

For efter at have passeret en ATK fartkontrol på vejen, vendte bilisten rundt og ville lige høre, hvor meget for stærkt han egentligt havde kørt.

Spritbilisten ville lige høre, hvor meget for stærkt han havde kørt. SÅ klappede fælden for alvor.

- Under samtalen fattede vores udsendte i ATK-vognen imidlertid mistanke om, at føreren nok ikke kun havde kørt for hurtigt – føreren var formentlig også svært overrislet, og ATK-operatøren fik derfor tilkaldt en patrulje med et alkometer til Vandtårnsvej, skriver Københavns Vestegns Politi på Facebook.

Over 2,0

De tilkaldte betjente fik manden til at puste i alkoholmeteret, og nu spærrede betjentene for alvor øjnene op. For promillen var et godt stykke over 2,0.

- Han blev grundet den tårnhøje promille derfor omgående sigtet for blandt andet spirituskørsel og vanvidskørsel, hvorefter vi tog ham med til udtagning af en blodprøve, der nu skal fastslå hans eventuelle promille. 

Foruden diverse sigtelser til føreren blev bilen også beslaglagt med henblik på konfiskation.

Powered by Labrador CMS