Bøde for puha på p-plads

En mand har fået en bøde for at skide på en parkeringsplads

En 68-årig mand har måttet punge ud, efter at have skidt på en p-plads
En 68-årig mand har måttet punge ud, efter at have skidt på en p-plads
Udgivet Opdateret

Lort foran en tandklinik har kostet en mand en bøde.

Igennem en tid har medarbejderne på en tandklinik i Næstved bemærket, at der lå afføring på p-pladsen foran klinikken. 

På overvågningen fremgik det, at det var en mand, der lettede sig om aftenen, og det lykkedes at få et glimt af registreringsnummeret på den bil, manden var kørende i. 

Mandag blev den pågældende så kontaktet af politiet og sigtet for to tilfælde af overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. 

Det er en 68-årig mand fra byen, og han har ikke givet nogen forklaring på sin adfærd.

Powered by Labrador CMS