Bomberyddere kaldt ud til prins Christians hjem

Et ustabilt kemikalie skulle sprænges væk på Herlufsholms område

Prins Christian bor på Herlufsholm Kostskole. Der blev fundet et ustabilt kemikalie på skolens område.
Prins Christian bor på Herlufsholm Kostskole. Der blev fundet et ustabilt kemikalie på skolens område.
Udgivet Opdateret

En lærer fandt et ustabilt kemikalie - det var en syre - på Herlufsholms område i Næstved. 

Det skriver TV2 ØST

Det fik Forsvarets ammunitionsryddere fra EOD til at rykke ud til kostskolen, hvor prins Christian både bor og går i skole, onsdag morgen. 

- Der er etableret en sikkerhedszone på stedet, og EOD kom derud. De valgte at sprænge et ustabilt kemikalie væk, der var fundet på skolen, fortæller Palle O. Hansen, der er kommunikationsmedarbejder hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 ØST.

Sprængningen var overstået klokken 07.59.

Herlufsholm Kostskole er i disse år under særlig bevågenhed, fordi prins Christian har sin daglige gang på skolen. 

På Herlufsholm tilbydes undervisning fra 6. klasse til 3.G.

Powered by Labrador CMS