Brændende Tesla spærrede stor vej

Frederikssundsvej i København helt spærret for trafik på grund af indsats ved en Tesla

Offentliggjort Sidst opdateret

Brændende elbil forårsager trafikkaos i København

En Tesla brød i brand på Frederikssundsvej, hvilket førte til en komplet afspærring af vejen.

Batteribranden kræver en særlig indsats, da bilen skal nedsænkes i vand for at slukke ilden.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Opdateret klokken 18.40: Teslaen er nu nedsænket i en container med vand og Frederikssundsvej er genåbnet.

En stærkt befærdet gade i København, Frederikssundsvej, er spærret mandag eftermiddag på grund af en brand i en Tesla.

Branden i batteriet kan være vanskelig at slukke, fordi batteriet genererer mere varme, end det kan nå at komme af med.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab i et opslag på det sociale medie X.

Varer et par timer endnu

Problemet er opstået i en Tesla. Den skal nedsænkes i en container fyldt med vand, oplyser beredskabets operationschef til eb.dk.

Meldingen om røg fra bilen ud for Frederikssundsvej 6 indløb lidt efter klokken 16.30.

Indsatsen vurderes til at stå på i en time eller to.

Det er denne Tesla, der giver Hovedstadens Beredskab problemer.
Powered by Labrador CMS