Brand: Beboere evakueres

Der er tale om en stor udrykning

Udgivet Opdateret

Opdateret 14.24:

Hovedstadens Beredskab kommer søndag eftermiddag med en opdatering på branden på Twitter:

'Tilbagemelding fra vores indsatsledelse på #tåsingegade. Branden i en lejlighed/værelse er slukket. Ingen er kommet til skade men der er både vand og røgskader i ejendommen. Skadeservice er tilkaldt og vi forestår ventilering inden beboerne kan komme tilbage. //operationschefen'.

Hovedstadens beredskab rykker søndag eftermiddag ud til ild i en bygning/kollegie på Tåsingegade på Østerbro i København. 

Der er tale om en stor udrykning, der er en evakuering i gang på stedet, skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter. 

Ifølge TV2 er 40-50 beboere i studielejligheder i Tåsingegade ved at blive evakueret ned på gaden, efter der er udbrudt brand i en af lejlighederne. 

Det siger operationschef i Hovedstadens Beredskab, Martin Kjærsgaard, til TV 2. 

Umiddelbart er der ingen tilskadekomne, men politi og ambulancer er på stedet.

Beredskabet rykker søndag eftermiddag ud til ild i en bygning/kollegie på Tåsingegade.
Beredskabet rykker søndag eftermiddag ud til ild i en bygning/kollegie på Tåsingegade.
Powered by Labrador CMS