Butikstyveri eskalerer

Det havde han ikke lyst til

Udgivet

Et butikstyveri eskalerede torsdag aften til et regulært røveri.

Det skriver fyens.dk.

Lidt før klokken 20 kom en 62-årig mand ind i Superbrugsen i Ahlefeldtsgade i Rudkøbing på Langeland.

Og efter at have fyldt sin taske med overvejende spiritus for næsten 1.500 kroner gik han gennem kasselinjen uden at betale.

Truede

Manden blev forsøgt standset, men det var han ikke tilfreds med.

Han skubbede til den ansatte der tiltalte ham og truede med en ølflaske.

Tilkaldte betjente fra Fyns Politi fandt senere manden og de stjålne varer under en trappe i en gyde i Rudkøbing.

- Han er blevet afhørt, løsladt igen, men er stadig sigtet, siger vagtchef hos Fyns Politi, Lars Thede, til  fyens.dk.

Powered by Labrador CMS