Chauffør stoppet med vanvidspromille

En 41-årig mand er sigtet for vanvidskørsel efter han blev stoppet med en voldsom promille

Udgivet Opdateret

Det var en hurtig borger, som fik tilkaldt politiet, da en varevogn slingrede ned ad Østre Voldgade i København.  

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

I vognen sad en 41-årige belausisk chauffør, som efter alt at dømme havde fået en tår over tørsten. I hvert fald kunne betjente på stedet konstatere, at den slingrende mand kunne få alkometeret op på svimlende 2,8. 

Sigtet for vanvidskørsel

Han blev således anholdt på stedet og taget med til udtagning af blodprøve.

Manden er sigtet for vanvidskørsel, da han er blevet stoppet med en promille over 2,0, hvilket også betyder, at køretøjet, han førte, er beslaglagt med henblik på konfiskation. 

Ifølge Sundhed.dk indtræder bevidstløshed ved en promille mellem 3.0 og 3,9, mens alt derover betragtes som en dødelig dosis alkohol. 

Powered by Labrador CMS