Chokdom: Kvinde snød med kørekort

Den unge kvinde rettede årstallet i sit kørekort for at komme med veninderne ind på et diskotek

Udgivet Opdateret

En 17-årig kvinde fra Esbjerg er netop blevet idømt en betinget fængselsstraf for at ville snyde sig ind på et diskotek ved at ændre i sit kørekort.

En aften i maj i år festede den 17-årige sammen med en flok veninder, og alle ville videre på et diskotek i den indre by i Esbjerg.

Den 17-årige var den eneste i flokken, der endnu ikke var fyldt 18 år. Hun var derfor som den eneste ikke gammel nok til at komme forbi dørmændene.

Fristet til snyd

Kvinden lod sig derfor friste til at rette fødselsdatoen med en tuschpen i sit kørekort i håb om at kunne feste videre med veninderne.

Kvinden fik en hård straf for dokumentfalsk.
Kvinden fik en hård straf for dokumentfalsk.

Sådan gik det dog ikke. Rettelsen i kørekort var for tydelig for dørmændene, og politiet blev tilkaldt.
Den unge kvinde blev tiltalt for dokumentfalsk.

Ikke havde forventet

Dommeren vurderede, at en straf på 14 dages betinget fængsel var en passende straf for den unge, festglade pige.

Dommen betyder også, at den unge kvinde nu har en plet på sin straffeattest de næste 5 år.

Powered by Labrador CMS