Dansk turist død i Sri Lanka

Udenrigsministeriet bekræfter over for Ekstra Bladet, at en dansker er fundet død i Sri Lanka

Udgivet Opdateret

En 32-årig dansk kvinde er fredag fundet død i Sri Lanka. Kvinden havde været på bjergvandring i Kadugannawa-regionen og blev meldt savnet, da hun ikke kom tilbage til sit hotel.

Det skriver flere lokale medier ifølge Ekstra Bladet.

Udenrigsministeriet bekræfter til samme medie, at en dansker er død i Sri Lanka, men vil af hensyn til tavshedspligten ikke fortælle yderligere.

Sidst set mandag

Den 32-årige kvinde blev sidst set mandag, da hun var på vej til en bjergvandring i bjergkæden Alagalla. 

De srilankanske myndigheder fandt kvinden efter fire dages eftersøgning.

Det lokale politi er nu ved at undersøge dødsårsagen. 

Redningsmandskab bærer på liget af den 32-årige danske kvinde, der er omkommet i Sri Lanka.
Redningsmandskab bærer på liget af den 32-årige danske kvinde, der er omkommet i Sri Lanka.

Det vides ikke, om kvinden vandrede alene eller sammen med en guide.

Powered by Labrador CMS