Der gik ild i bilen mens han tankede

Mareridt på tankstation - mens mand stod og fyldte benzin på bilen

Udgivet Opdateret

Hvad ville du gøre, hvis din bil pludselig brød i brand mens du var ved at fylde benzin på den?

Det var det store spørgsmål en mand søndag aften måtte stille sig selv.

Her gik der nemlig ild i hans bil mens han stod og tankede den hos Shell på Viborgvej i Holstebro.

- En mand stod bare og tankede, da der af en eller anden årsag gik ild i hans bil. Det har formentligt været en teknisk fejl. På stedet var man ikke selv i stand til at slukke branden, og derfor blev vi tilkaldt, siger Jan Nørrum, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til Dagbladet Holstebro-Struer.

Ikke ild i pumperne

Heldigvis bredte ilden sig ikke til selve benzinpumperne.

Kun noget af plastikken på en stander, smeltede.

Branden opstod klokken cirka 22.30 søndag aften.

Ingen personer kom noget til ved branden.

Der var ikke meget bil tilbage efter branden.
Der var ikke meget bil tilbage efter branden.

MIDT- OG VESTJYLLANDS POLITI

Midt- og Vestjyllands Politi dækker Ikast-Brande, Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro, Viborg, Skive, Lemvig, Struer, Thisted og Morsø kommuner.

Med sine 9.500 kvadratkilometer og 22,3% af landets samlede areal er Midt- og Vestjyllands Politi geografisk set den største politikreds.

De 586.000 borgere, der bor i politikredsen, bliver serviceret af politiet fra syv døgnbemandede lokalstationer i Holstebro, Thisted, Skive, Viborg, Silkeborg, Herning og Ringkøbing, fire nærpolitistationer i Lemvig, Skjern, Ikast-Brande og Nykøbing Mors samt en landbetjent i Nørre Snede.

I Midt- og Vestjyllands Politi ligger også det landsdækkende Politiets Administrative Center, som hvert år behandler mere end 1,5 millioner sager inden for områderne automatisk trafikkontrol, bøde, kriminalregister, kørekort, tilladelser og våben for borgere i hele landet.

Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi
Powered by Labrador CMS