Død efter fald på elcykel
En 46-årig mand er død efter at være væltet på en elcykel i Esbjerg.
Det skriver Ekstra Bladet.
- Han er afgået ved døden, og de pårørende er underrettet, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Henrik Sønderskov til Ekstra Bladet.
Væltede i kryds
Ifølge vagtchefen er der intet, der tyder på, at der er sket noget kriminelt.
Manden væltede på cyklen i krydset mellem Exnersgade og Baggesens Alle.
I den forbindelse pådrog han sig alvorlig personskade.
Søger vidner
Ulykken skete ifølge politiet omkring klokken 15 søndag eftermiddag.
SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI
Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.
Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.
Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.
På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.
De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:
- Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
- Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
- Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi
- Vi mangler oplysninger og vil derfor meget gerne i kontakt med vidner, skrev politiet tidligere.