Død i badeulykke

Dansk turist død i drukneulykke

Udgivet Opdateret

En mand på 79 år er død i en drukneulykke på Bornholm.

Det bekræfter vagtchef ved Bornholms Politi, Anders Knudsen, over for Newsbreak.dk.

Politi og redningsmandskab blev alarmeret klokken 16.22, da den livløse mand blev hevet op af vandet af badegæster ved Sandkås Strand på nordøstsiden af Bornholm mellem Allinge og Tejn.

Der blev forsøgt givet livreddende førstehjælp, og den overtog redningsmandskabet, da de nåede frem.

Den døde var gæst på øen

- Hans liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset i Rønne. Der er tale om en dansk turist, der var gæst på øen. Hans nærmeste pårørende er underrettet, siger Anders Knudsen til Newsbreak.dk.

Det er godt fire uger siden, at en kvinde døde i en lignende drukneulykke på Bornholm. Dengang var det en tysk turist der omkom i vandet på Balka Strand ved Nexø.

Den druknede mand var en dansk turist på solskinsøen.
Den druknede mand var en dansk turist på solskinsøen.

Powered by Labrador CMS