Døddrukken bilist fængslet og udvist

Kørte med promille på 2,29

Manden blev tirsdag eftermiddag dømt her i Retten i Glostrup.
Udgivet Opdateret

En 46-årig polsk mand er blevet dømt i Retten i Glostrup, efter han kørte med en promille på mindst 2,29.

Manden har fået 50 dages ubetinget fængsel.

Efter afsoningen udvises han af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Han får også konfiskeret sin varebil for vanvidskørslen og frakendt retten til at køre bil i fem år.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse

Vanvidsbilisme straffes hårdere

  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder: Straffen skærpes med 150 procent. 
  • Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder: Straffen skærpes med 100 procent
  • Forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med færdselslovsovertrædelser: Straffen skærpes med 50 procent
  • Flugtbilisme: Straffen skærpes med 50 procent

Desuden:

  • Udvidelse af straffelovens bestemmelser om uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, så også de groveste hastighedsovertrædelser omfattes. Dermed vil samtlige færdselslovsovertrædelser, der indgår i regeringens definition af vanvidskørsel, blive anset som særligt strafskærpende omstændigheder.

Kilde: Justitsministeriet

Bankede ind i lygtepæl

Den 16. juli kørte manden ind i en lygtepæl i tilkørselsbanen fra Køge Bugt Motorvej til Motorring 3 ved Brøndby.

Her blev hans promille målt til mindst 2,29.

De nye regler på området om vanvidsbilisme for spirituskørsel træder i kraft ved promiller over 2,0.

Derfor konfiskerede politiet bilen.

Manden var i forvejen frakendt førerretten på grund af tidligere spirituskørsel med en promille over 2,0.

Han ankede dommen på stedet.

Sådan defineres vanvidskørsel

  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder: Straffen skærpes med 150 procent. 
  • Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder: Straffen skærpes med 100 procent
  • Forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med færdselslovsovertrædelser: Straffen skærpes med 50 procent
  • Flugtbilisme: Straffen skærpes med 50 procent

Desuden:

  • Udvidelse af straffelovens bestemmelser om uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, så også de groveste hastighedsovertrædelser omfattes. Dermed vil samtlige færdselslovsovertrædelser, der indgår i regeringens definition af vanvidskørsel, blive anset som særligt strafskærpende omstændigheder.

Kilde: Justitsministeriet

Powered by Labrador CMS