Dræbte mor med knivstik i halsen

En 43-årig mand er blevet dømt til anbringelse uden længstetid for at have dræbt sin mor med kniv

Udgivet Opdateret

Retten i Svendborg har dømt en 43-årig mand til anbringelse, efter at han er blevet kendt skyldig i at have dræbt sin 75-årige mor.

Det skriver TV 2 Fyn.

Knivstik i halsen

Den 43-årige skal anbringes på et psykiatrisk behandlingssted uden længstetid. Han frakendes samtidig retten til at arve fra sin mor, skriver TV 2 Fyn.

Kvinden døde af to knivstik i halsen. Manden har hele tiden erkendt at have ført kniven, men påstod ifølge TV 2 Fyn i tirsdagens retsmøde, at han var blevet "fjernstyret af en sammensværgelse til at udføre sine handlinger".

Ville ikke dræbe

Mandens forsvarer argumenterede derfor for, at hans klient ikke havde forsæt til at dræbe. Men det er retten uenig i.

Den 43-årige modtog dommen.

Drabet skete om aftenen 22. juli 2023 i Årslev på Fyn. Efter at have stukket sin mor ringede manden selv til politiet ved 21.30-tiden og fortalte, hvad der - ifølge ham selv - var sket.

Anholdt næste dag

Lidt over ti minutter senere var politiet fremme, og manden blev anholdt. Dagen efter blev han varetægtsfængslet og placeret på en sikret, psykiatrisk afdeling i stedet for et arresthus.

I forbindelse med grundlovsforhøret fortalte manden, at han flere gange havde hørt stemmer, som talte om, at han skulle bruge en kniv.

Tilbage i juli var gerningsstedet spærret af. Nu er sønnen dømt for at have dræbt sin mor.
Powered by Labrador CMS