Ni-årig udsat for røveri

En kun ni-årig dreng blev onsdag udsat for et røveri, da han var på vej hjem fra skole.

En ni-årig dreng blev udsat for røveri på Skoleparken i Beder. Foto: Google Maps
Udgivet Opdateret

Ved du noget om et røveri begået mod en kun ni-årig dreng onsdag, så vil politiet gerne høre fra dig.

Den ni-årige var ved 15.30-tiden onsdag på vej hjem fra skole ad Skoleparken i Beder ved Aarhus, da han blev kontaktet af en mand, der så absolut ville have drengens nøgler og mobiltelefon. Uden ballade afleverede den formodentlig chokerede dreng sin nøgle til manden, hvorefter han forklarede, at han altså ikke havde en mobiltelefon.

Røveren krævede så, at drengen førte ham til sit hjem, fordi drengen ikke kunne oplyse sin adresse.

Heldigvis blev hans ugerning afbrudt, da en tilfældig mand kom forbi.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, afrikansk af udseende, 35-40 år, 185-190 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Sort, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Havde skægstubbe og stammede, da han talte, Talte: Dansk, Iført: Grøn hue, Grøn jakke, sorte overtræksbukser og blå sko.

Powered by Labrador CMS