Efter drama: 25-årig anholdt

En 43-årig mand fik blot overfladiske skader ved et knivstikkeri i København onsdag aften

Udgivet Opdateret

En 25-årig mand er blevet anholdt mistænkt for et knivstikkeri onsdag aften, hvor en 43-årig mand har fået overfladiske skader.

Det oplyser Jonathan Wald, der er vagtchef i Københavns Politi, natten til torsdag til Ritzau.

Politiet fik anmeldelse om knivstikkeriet, der fandt sted ved et herberg på Hillerødgade på Nørrebro i København, klokken 23.09 onsdag aften.

Kender hinanden

Vagtchefen oplyser, at de to mænd kender hinanden.

- Det er ikke et tilfældigt knivstikkeri, siger vagtchefen.

Vagtchefen oplyser, at den 25-årige vil blive fremstillet i Dommervagten torsdag formiddag.

Omkring klokken 00:45 er politiet færdig med dets arbejde på gerningsstedet.

Københavns Politi rykkede onsdag aften ud til et knivstikkeri, der var sket ved et herberg på Nørrebro i København. (Arkivfoto).

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

Powered by Labrador CMS