Efterlyser fire personer

Politiet efterlyser dem i forbindelse med et indbrud

Udgivet Opdateret

Fire personer er blevet efterlyst for at have begået indbrud i Holstebro, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi. 

Her fremgår det at de fire efterlyste blev spottet foran en villa den 25. marts klokken 13.30, hvor man formoder at de i fælleskab har begået indbrud. 

Hvis man har informationer om de mistænkte, skal man kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114. 

SÅDAN BESKRIVES DE MISTÆNKTE

A: Mand, mellemøstlig af udseende, 20-30 år, kraftig af bygning, lys i huden og sort kort hår og fuldskæg. Han var iført orange eller rød kasket med teksten "NY", lys eller beige trøje, lys kort vatteret jakke, lyseblå jeans med huller og sorte sneakers.

B: Mand, mellemøstlig af udseende, 20-30 år, almindelig kropsbygning, lys hud og sort mellemlangt hår og sorte skægstubbe. Han var iført Sort kasket med mærke i panden, sort halsedisse, sort kort dynejakke, mørke jeans og sorte sneakers med hvid bund.

C: Mand, mellemøstlig af udseende, 20-30 år, spinkel bygget, lys hud og sort mellemlangt hår. Han var iført halsedisse, lys eller grå hættetrøje, mørk dynejakke, mørke løse jeans og hvide sko.

D: Kvinde, mellemøstlig af udseende, 15-25 år, almindelig kropsbygning, lys hud og sort langt hår, der var sat i en knold i nakken. Hun var iført hvid lang skjorte, sort dynejakke, sorte stramme jeans og sorte snøresko.

Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi
Powered by Labrador CMS