Efterlyst kvinde fundet død

De pårørende er blevet underrettet

Udgivet Opdateret

En 41-årig kvinde, der siden lørdag har været forsvundet, er fundet det.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

"I forbindelse med en humanitær eftersøgning i Østre Anlæg, har vi fundet en person, der er afgået ved døden. Afdøde er identificeret som værende identisk med kvinden, vi efterlyste tidligere", skriver Københvans Politi og fortsætter:

"Der er på nuværende tidspunkt intet, der tyder på at der er tale om et kriminelt forhold."

Pårørende underrettet

 De pårørende er underrettet.

Københavns Politi oplyser, at man ikke yderligere på nuværende tidspunkt.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi
Powered by Labrador CMS