Eftersøger to efter machete-angreb

Ved du, hvor de er?

Offentliggjort

Nordjyllands Politi jager to navngivne overfaldsmænd og frigiver fredag eftermiddag deres navn og billede i håb om, at nogen ved, hvor de opholder sig.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De to er eftersøgt efter et overfald i Steen Blichers Gade, Aalborg, fredag den 29. august 2025.

Klokken 16.30 den 29. august modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om et voldeligt overfald i det centrale Aalborg.

Adskillige patruljer blev sendt til Steen Blichers Gade, hvor to biler var stødt sammen.

Kort efter sammenstødet udspillede der sig et voldeligt overfald på åben gade.

Khalid Abas Abdi Elmi jages af Nordjyllands Politi.

En del vidner så flere mænd bevæbnede med macheter, som blandt andet smadrede en rude på en af bilerne. To personer blev såret, men uden livstruende skader.

Én anholdt to på fri fod

En 25-årig mand meldte sig selv og fremstilles i dag i grundlovsforhør.

Hans to kumpaner eftersøges nu af politiet.

Der er tale om:

Khalid Abas Abdi Elmi.

  • 26 år
  • 180 centimeter høj
  • Fra Vodskov
  • Oliver Kuya Skytt.

  • 22 år
  • 183 centimeter høj
  • Ukendt adresse
Hvis du ved, hvor Oliver er, så ring til politiet.

Har du oplysninger om, hvor Khalid og Oliver befinder sig, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.

Powered by Labrador CMS