Erik er forsvundet
Politiet beder om hjælp
Sydøstjyllands Politi har siden tirsdag ledt efter Erik, der er forsvundet fra en adresse i Fredericia.
Natten til onsdag blev Erik første gang efterlyst offentligt.
Onsdag eftermiddag gentages efterlysningen, da Erik desværre endnu ikke er fundet.
Han er sidst set på Lumbyesvej i Fredericia.
Ring 114
Erik er 70 år, cirka. 170-175 centimeter høj, kraftig af bygning, bærer briller og har kort gråt hår.
Da han forsvandt var Erik iført rustrøde knickers, blåternet kortærmet skjorte og en tynd blå dynejakke.
- Borgere, der bor i området ved Lumbyesvej, må meget gerne tjekke skure og lignende, skriver vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi på X.
Det kan ikke udelukkes, at Erik befinder sig et andet sted i landet.
Hvis man ser Erik eller har oplysninger om hans færden, bedes man kontakte politiet på telefon 1-1-4.