Fængsles: Porsche hamrede ind i fodgænger under biljagt

En 28-årig mand forsøgte at forlade Danmark, få uger efter at han havde ramt en fodgænger, mener politiet

Udgivet Opdateret

En 28-årig mand jagtede en anden bil i sin Porsche Cayenne, da han i midten af april ramte en fodgænger, som endte med at være i livsfare.

Det har Københavns Byret fundet begrundet mistanke om tirsdag og har derfor varetægtsfængslet føreren i 27 dage.

Biljagten, som den beskrives i sigtelsen, fandt sted en fredag aften i midten af april.

Tre brud på ryggen

Fodgængeren endte med tre brud på ryggen, åbent benbrud og et brækket ribben. 

En læge slog i den forbindelse fast, at han befandt sig i livsfare.

Det var her i krydset ved Tagensvej og Jagtvej, ulykken skete.
Det var her i krydset ved Tagensvej og Jagtvej, ulykken skete.

Grundlovsforhøret, der blev afviklet tirsdag, kunne ikke gennemføres, fordi den 28-årige mand forsøgte at forlade Danmark få uger efter ulykken. 

Det fremgår af sigtelsen.

Han forsøgte at nå til Tyrkiet via Hamburg, men han blev anholdt at politiet i lufthavnen i den tyske by, inden han nåede at lette. 

Han er tyrkisk statsborger.

Powered by Labrador CMS