Fængslet efter livsfarligt fund

Mænd og kvinde anholdt

Offentliggjort Sidst opdateret

CITATHISTORIE: TV2 ØSTJYLLAND

Østjyllands Politi har fået varetægtsfængslet en 34-årig mand og en 30-årig kvinde efter et grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Det oplyser TV2 Østjylland, der havde en reporter til stede ved retsmødet, inden dørene blev lukket.

Parret er sigtet for at have været i besiddelse af en funktionsdygtig håndgranat, der blev fundet i et villakvarter i Randers-forstaden Vorup mandag eftermiddag, hvor et større område blev afspærret.

Betjente var talstærkt til stede.

Varetægtsfængslingen gælder foreløbigt i tre gange 24 timer.

Den 34-årige mand kærede kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten, mens den 30-årige kvinde udbad sig betænkningstid i forhold til at kære.

Powered by Labrador CMS