Færing knaldet med sløret blik

Lugtede af spiritus i bilens kabine

Udgivet

Tirsdag aften var færdselsbetjente fra Nordjyllands Politi ude på Hirtshalsmotorvejen og lave rutinemæssig kontrol af køretøjer og førere.

Og klokken 18.01 var der bingo, da de vinkede en bil ind til siden.

Din mandlige bilist, der var alene i bilen havde et sløret blik.

Lugtede af spiritus

Og der var også en umiskendelig lugt af spiritus i kabinen og fra den færøske fører.

En alkometertest viste en promille på 1,13, og så måtte manden pænt aflevere nøglerne til bilen.

Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Blodprøve

Færingen blev taget med, og der blev taget en blodprøve, som skal fastslå hans nøjagtige promille.

Nøglerne til bilen fik han først onsdag efter at have sovet branderten ud, skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten.

Powered by Labrador CMS