Far anholdt for at bortføre sine døtre

Ifølge politiet rejste en nu 52-årig mand til udlandet med sine tre børn tilbage i 2014 mod deres mors vilje

Udgivet Opdateret

Næsten et årti efter, at en far ifølge politiet bortførte sine tre børn til udlandet, er manden blevet anholdt og sigtet i Danmark.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Sagen drejer sig om en 52-årig mand, som i 2014 forlod Danmark sammen med sine døtre.

Havde ikke tilladelse

Hans hensigt var ifølge politiet, at børnene sammen med deres far skulle opholde sig i en længere periode et sted i udlandet.

Manden havde imidlertid ikke ret til at tage børnene med sig, da deres mor havde den fulde forældremyndighed. Og hun var ikke indforstået med rejsen.

Anholdt ved ankomst

Den 52-årige mand blev anholdt torsdag, da han ankom til Danmark fra udlandet sammen med to af sine døtre. De er i dag 19 og 22 år.

Den tredje datter, der nu er 24 år, var ikke sammen med dem.

Sigtet for bortførelse

Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus fredag.

Han er sigtet for børnebortførelse.

Det er foreløbig uvist, hvor familien har opholdt sig siden 2014.

En 52-årig mand fremstilles i grundlovsforhør fredag ved Retten i Aarhus, hvor han er sigtet for at have bortført sine tre døtre. (Arkivfoto).
En 52-årig mand fremstilles i grundlovsforhør fredag ved Retten i Aarhus, hvor han er sigtet for at have bortført sine tre døtre. (Arkivfoto).

BØRNEBORTFØRELSE

Hvis et barn bliver bortført fra udlandet til Danmark, er det familieretten i Danmark, der skal afgøre sagen.

Der er tale om en børnebortførelse, når et barn under 16 år bringes fra udlandet til Danmark, uden samtykke fra den forældre i udlandet, der har forældremyndigheden eller har del i forældremyndigheden.

Kilde: Danske Domstole
Powered by Labrador CMS