Femårig pige kørt over af bil

Blev ramt og rullede ind under bilen

Udgivet

En femårig pige blev mandag eftermiddag påkørt af en bilist ved Netto på Silkeborgvej i Herning.

Det rapporterer Herning Folkeblad.

Pigen, der var kommet ud fra butikken, kom til skade, da hun blev ramt og rullede ind under bilen.

Hun blev efterfølgende kørt til Regionshospitalet Gødstrup med et benbrud og hovedsmerter, men er ifølge politiet sluppet relativt heldigt fra ulykken.

Den 36-årige kvindelige bilist havde ifølge vidner svært ved at undgå sammenstødet, skriver Herning Folkeblad.

Powered by Labrador CMS