Fire kvæstet - to i livsfare

Fløjet med helikopter og kørt med eskorte

Udgivet Opdateret

To personer var i livsfare efter et voldsomt sammenstød.

To andre slap med mindre skader.

Onsdag klokken 15.13 skete et alvorligt uheld på Køgevej ved Gadstrup, hvor to modkørende bilister stødte sammen. 

Der sad en mand og en kvinde i hver af bilerne, som blev ført af en 81-årig mand fra Køge og en 69-årig mand fra Hvalsø. 

Førerne i begge biler kom slemt til skade ved sammenstødet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

I kritisk tilstand

Den 81-årige mand blev fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet i kritisk tilstand. 

Den 69-årige blev kørt med politieskorte til behandling i kritisk tilstand. Kvinderne slap uden alvorlige skader.

Onsdag eftermiddag kørte to biler sammen. To personer blev alvorligt kvæstet
Onsdag eftermiddag kørte to biler sammen. To personer blev alvorligt kvæstet

Politiet afspærrede vejen, og der blev opsat skiltevogne på stedet.

En bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge ulykkesstedet. 

I modsatte vejbane

Vidneforklaringer klarlagde, at det ene køretøj af ukendte årsager var kommet over i den modsatte vognbane, så sammenstødet skete. 

Hospitalet meldte senere på natten, at begge bilister var uden for livsfare, men var svært tilskadekomne.

Politiet vil senere afhøre parterne i sagen, når de er klar til de. 

Når sagen er belyst fuldstændigt, vil der blive taget stilling til, hvem som skal stilles til ansvar for ulykken.

Der blev rutinemæssigt udtaget blodprøve af de to førere, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Powered by Labrador CMS