Flere spor belaster sigtet for Emilie Mengs drab

Få indblik i beviserne mod den 32-årige mand, der er varetægtsfængslet for drabet på Emilie Meng og i to andre sager

Udgivet Opdateret

Fredag oplyser Rigspolitiet, at der er rejst fire sigtelser om brud på det navneforbud, som en 32-årig mand er beskyttet af.

Manden er sigtet for bortførelse af en 13-årig pige, voldtægtsforsøg på en 15-årig pige og drabet på 17-årige Emilie Meng.

Han blev 17. april varetægtsfængslet på en mistanke om at have bortført og voldtaget den 13-årige pige. En måned senere blev fængslingen udvidet til også at omfatte de to andre sager.

Erkender delvist

Den 32-årige erkender delvist sigtelsen i sagen om bortførelsen af den 13-årige, mens han nægter sig skyldig i de andre sager.

Retten i Næstved har overordnet oplyst, hvilke beviser der ligger til grund for, at den har fundet mistanken stærk nok til varetægtsfængsling.

Lukkede døre

De nærmere beviser holdes dog hemmelige, da retsmøderne har været for lukkede døre.

Her er et indblik i beviserne mod den 32-årige, der er sigtet for drabet på Emilie Meng.
Her er et indblik i beviserne mod den 32-årige, der er sigtet for drabet på Emilie Meng.

Få her et overblik over, hvad retten har lagt vægt på ved fængslingen i de tre sager:

Det lagde retten vægt på

Seksuelt overgreb og drabet på Emilie Meng 10. juli 2016:

Overblik over Emilie Meng-sagen

* 10. juli: Emilie Meng meldes savnet. Hun skulle have været på arbejde som kirkesanger i Korsør Kirke søndag, men mødte ikke op.

Emilie Meng blev sidst set klokken 4 samme morgen, da hun tog afsked med sine to veninder ved Korsør Station efter en bytur i Slagelse.

Fra stationen skulle hun gå cirka to kilometer alene gennem byen for at nå hjem til forældrenes hus i byens centrum.

* Politiet sætter en stor efterforskning i gang. Blandt andet bliver flere kolonihaveforeninger i Korsør gennemsøgt uden resultat.

* Adskillige frivillige leder også efter den 17-årige uden held. I august går foreningen Missing People ind i sagen og laver en eftersøgning i Korsør.

* I oktober kommer det frem, at en 33-årig mand i august har været anholdt og sigtet for drabet på Emilie Meng. Men det viste sig, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

* Politiet ransager også en adresse i Korsør fem gange. En af ransagningerne kom i stand, efter at naboer havde meldt to personer til politiet.

Anmelderne havde aflyttet adressen, og de mente at have hørt lyde fra en indespærret person.

Politiet fandt ikke noget, og de to har siden krævet erstatning for ransagningerne.

* 24. december: En person finder om eftermiddagen en død person i en sø ved Regnemarks Bakke ved Borup på Sjælland.

* 25. december: Politiet oplyser, at personen, der blev fundet i søen ved Borup, er Emilie Meng. Hun er altså blevet fundet død mere end 60 kilometer fra Korsør Station, hvor hun tog afsked med sine veninder.

Hun har været udsat for en forbrydelse, oplyser politiet uden at ville komme ind på, hvordan drabet skal være sket.

Det kommer frem, at politiet formoder, at Emilie Meng er blevet anbragt i søen på dagen for hendes forsvinden eller i dagene umiddelbart efter.

* 4. januar: Politiet oplyser, at man har modtaget flere end 250 henvendelser om drabet, siden den unge pige blev fundet juleaftensdag.

* 19. januar: Emilie Meng bliver begravet klokken 11 i Sankt Povls Kirke i Korsør. Begravelsen er udelukkende for personer, der har tilknytning til Emilie Meng og familien.

* 20. juni: Nyt spor i Emilie Meng-sagen. Politiet efterlyser en hvid Hyundai i30 – eller en bil, der ligner den.

* 4. oktober: Politiet efterlyser nye vidner med en rekonstruktion efter offentliggørelsen af, at et vidne muligvis har set drabsmanden ved Regnemarks Bakker, hvor Emilie Mengs lig blev fundet.

Kilder: Ritzau, Newsbreak.dk og tv2.dk.

  • De omstændigheder, liget blev fundet under, samt obduktionserklæringen.
  • Den 32-årige ejede på gerningstidspunktet en bil af samme model, som på grundlag af videomateriale mistænkes at være anvendt af gerningsmanden.
  • Få timer før Emilie Mengs forsvinden befandt den 32-årige sig tæt på Korsør Station, hvor Emilie Meng sidst blev set. Det konkluderes på grund af kortoplysninger.
  • Dagen før gerningsdagen foretog han indkøb i Harald Nyborg.
  • Indholdet af de videoer og fotos, der blev fundet downloadet på hans computer.
  • Fund, som er gjort ved ransagningen på den 32-åriges bopæl - herunder særligt dna-spor sammenholdt med de fund, der blev gjort på liget.

Trusler, vold og voldtægtsforsøg mod 15-årig pige i Sorø 8. november 2022:

  • Pigens forklaring om forløbet og fremgangsmåden.
  • Den 32-åriges dna er med "højeste grad af sandsynlighed" fundet på pigens jakke.
  • Teleoplysninger viser, at den 32-åriges telefon på gerningstidspunktet gik på master, der dækker gerningsstedet.

Bortførelse og voldtægt af 13-årig pige ved Kirkerup 15.-16. april 2023:

  • Omstændighederne ved fundet af pigen.
  • Retsgenetiske undersøgelser.
  • Afhøring af pigen.
  • Den 32-åriges egen forklaring.

Kilde: Retsbog fra retsmøde i Retten i Næstved 17. maj.

Powered by Labrador CMS