Fløjet på hospital efter grillulykke

Torsdag aften er en mand fra Horsens kommet til skade og fløjet til brandsårsafdeling efter ulykke med grill

Udgivet Opdateret

En mand fra Horsens er torsdag aften blevet fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling efter en ulykke med en grill.

Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Anmeldelsen kom klokken 18.20, og det er derfor begrænset, hvad politiet kan sige endnu om sagen lidt over en time senere.

Men skaderne er sket i forbindelse med, at manden formentlig skulle starte en grill op med benzin, og så er han blevet brændt af dampene.

Hvor han er blevet brændt, og hvad hans tilstand er, kan politiet ikke oplyse endnu.

Powered by Labrador CMS