Flygtet ud af Danmark efter dødeligt overfald

To fængslet in absentia efter dødeligt overfald

Udgivet Opdateret

To unge mænd er flygtet ud af Danmark efter det dødelige overfald på en 21-årig mand natten til mandag.

Mandag formodede politiet, at overfaldet var sket på Pilesvinget i Brønshøj, men overfaldet har fundet sted på Helseholmen i Hvidovre.

Den 21-årige blev mandag eftermiddag erklæret hjernedød, og mandag aften døde han.

19-årig fængslet

I forvejen sidder en 19-årig mand varetægtsfængslet for sin medvirken i overfaldet, hvor den 21-årige med slag og spark blev tæsket ihjel .

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi fremstillede onsdag formiddag to unge mænd på 20 og 23 år in absentia ved Retten i Glostrup. 

De er sigtet for drab subsidiært grov vold med døden til følge, og retten valgte at fængsle dem in absentia, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet var mandag af den opfattelse, at overfaldet var sket på Pilesvinget i Brønshøj.

Kan efterlyses internationalt

Politiet har ifølge Ekstra Bladet sporet de to yngre mænds telefoner til henholdsvis Tyskland og De Forenede Arabiske Emirater.

Og i pressemeddelelsen skriver  Københavns Vestegns Politi, at rettens kendelse gør det muligt at efterlyse de to mænd internationalt

Retsmødet blev holdt for lukkede døre.

Powered by Labrador CMS