For fuld til at finde hjem

Har ikke været egnet til afhøring endnu

Udgivet Opdateret

En ung mand mistede orienteringen i en heftig brandert natten til søndag.

Det skriver tv2bornholm.dk.

Bornholms Politi modtog natten til søndag klokken 02.05 en anmeldelse om en ung mand, der havde været inde i et hus, der ikke var hans eget.

Han var også kommet til at tage en højttaler med fra huset.

Ikke egnet til afhøring

Hos Bornholms Politi vurderer vagthavende, at den unge mand er havnet i det gale hus, fordi han har været for fuld til at finde hjem.

Der er oprettet nogle sager på manden, men han er ikke sigtet endnu.

Politiet lader i første omgang manden sove rusen ud.

- Han har været så fuld, at man ikke vurderede, han var egnet til afhøring. Vi kommer til at konfrontere manden, når han er blevet ædru, hvor han kan risikere at modtage flere sigtelser, siger vagthavende til tv2bornholm.dk.

Powered by Labrador CMS