Formodet gerningsmand fundet

Efter et formodet voldtægtsforsøg i Aalborg bragte politiet en efterlysning

Har du set denne mand?
Har du set denne mand?
Udgivet Opdateret

Opdatering: Nordjyllands Politi oplyser, at den efterlyste person er fundet. 

Under en bytur i Aalborg blev en 19-årig kvinde angiveligt passet op af en ung mand på Vesterbro søndag den 12. september klokken 05.34.

Under påskud af at have brug for hjælp fik manden lokket kvinden med sig. 

”Kvinden fulgte med ham til Stengade, bag Sygehus Nord, og hér ændrede manden pludselig adfærd: Han greb hårdt fat i kvinden og fik hende skubbet omkuld. Det lykkedes dog heldigvis for kvinden snarrådigt at slippe ud af situationen – og hun henvendte sig straks til os,” udtaler politikommissær Lene Madsen i en pressemeddelelse. 

Sådan beskrives han

Politiet ligger inde med nogle video-overvågningsbilleder af den formodede gerningsmand.

Han beskrives som cirka 25 år, mørk i huden, cirka 175 centimeter høj og lettere buttet. 

Han har mørkt kort hår og kort sparsomt skæg. 

Han er iført sort cap, sort hættetrøje med orange lynlåse på fronten, sorte addidas bukser med orange bånd/stribe om det venstre ben og  grå sportssko.

Powered by Labrador CMS