Forsøgte at svindle politi-ansat

To mænd varevaretægtsfængslet

Offentliggjort

To mænd varetægtsfængslet for svindelforsøg mod politiansat

To mænd er blevet varetægtsfængslet efter forsøg på at svindle en politiansat via telefon.

De er også sigtet for flere svindelsager i Næstved og Slagelse.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

To mænd, som onsdag forsøgte at svindle en ansat i politiet over telefonen, er torsdag formiddag blevet varetægtsfængslet.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.

De to mænd er både sigtet for onsdagens sag og flere andre tilfælde af svindel i Næstved og Slagelse samt hos nabopolitikredsen Midt- og Vestsjællands Politi, har politiet oplyst i en pressemeddelelse.

Påstod at være fra Rigspolitiet

Den politiansatte fik onsdag et opkald, hvor en svindler påstod at være fra Rigspolitiet. 

Han kunne fortælle, at der var foretaget flere transaktioner på vedkommendes konto.

Den politiansatte fik ifølge politiets pressemeddelelse også at vide, at man ikke måtte fortælle noget om henvendelsen af hensyn til politiets efterforskning.

Fandt flere betalingskort

Den ene - en 32-årig mand - blev anholdt, da han ankom til den politiansattes adresse.

Den anden anholdte, som er en 29-årig mand, blev anholdt i et køretøj i nærheden.

Politiet fandt i forbindelse med anholdelsen et kontantbeløb og flere betalingskort i forskellige navne.

Powered by Labrador CMS