Frigiver billeder af indbrudstyve
Står bag flere tyverier
Sydøstjyllands Politi søger hjælp til opklaring af en række tyverier.
Det skriver politikredsen torsdag i en pressemeddelelse.
Derfor frigives nu billeder af to mænd, der var på tyvetogt i Billund natten til den 3. november.
Her stjal de værktøj fra ulåste redskabsskure på ved Læhegnet og Valmuen i Billund.
Tyverierne fandt sted ved to-tiden natten til den 3. november.
Sydøstjyllands Politi har brug for hjælp til at identificere de to mænd på billederne.
Signalementer
Person A:
• Mand
• Cirka 25 år
• Dansk/nordeuropæisk af udseende
• Almindelig af bygning
• Iført grønlig hue af mærket GANT, grønlig jakke eller trøje, mørke grålige bukser og sorte sneakers med reflekser af mærket Nike
Person B:
• Mand
• 25-30 år
• Dansk/nordeuropæisk af udseende
• Almindelig af bygning
• Mørkt kort hår, skæg
• Iført dunjakke, bukser og sko
Hvis du har oplysninger om de to mænd eller andre oplysninger i sagen bedes du venligst kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.