Fuld kvinde slog chauffør med vodkaflaske

En kvinde var formentlig ikke glad for, at chaufføren tog kontakt til politiet

Offentliggjort Sidst opdateret

Det gik voldsomt for sig, da to kvinder ikke var i stand til at betale for deres taxakørsel natten til fredag. 

Kvinderne i alderen 30 og 31 år var så påvirkede, at de ikke var i stand til at betale for deres taxa, da de ankom til Husum Torv, hvilket fik chaufføren til at ringe til politiet. 

Sådan skriver Københavns Politi på X. 

Knuste flaske

Men under samtalen med politiet valgte den 31-årige kvinde at slå ham så hårdt i hovedet med en vodkaflaske, at flasken blev knust. 

Hun er nu sigtet for kvalificeret vold. 

Ifølge politiets opslag måtte kvinden frihedsberøves, da hun ikke ar i stand til at tage vare på sig selv. 

Det fremgår ikke, hvilket skader taxachaufføren fik efter slaget.

Powered by Labrador CMS