Fulderik udløser kæmpe redningsaktion

Endte i voldgrav

Udgivet

En sønderjysk fulderik udløste den helt store redningsaktion, da han tidligt 2. juledag endte ude i voldgraven ved Brundlund Slot i Aabenraa.

Den fulde mand vadede ud i det iskolde vand - hvorfor vides dog ikke. Men her stod han ifølge vidner og råbte op. Så både politi og brandvæsen måtte rykke ud med huj og hast.

Manden blev reddet i land og sover formentligt sin gevaldige brandert ud resten af 2. juledag.

Redningsaktion i Aabenraa tidligt tirsdag morgen.
Powered by Labrador CMS