Har du set Hanne stige ind i en bil
Politiet mener, at der kan være flere muligheder i forsvindingssagen
Siden 2. november har 76-årige Hanne været forsvundet, og nu mener udvider politiet efterforskningen.
Sådan skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Forlod hjemmet
Dagen hvor hun forsvandt, forlod hun sit hjem i Vognsild ved Aars, og siden da, har politiet ledt efter hende i nærområdet.
Men det kan ikke udelukkes, at hun har fået et lift væk fra stedet.
Den 76-årige kvinde er dement, og forlod angiveligt selv sit hjem på forsvindingsdagen.
Har du set hende?
Nu stiller Nordjyllands Politi borgere i hele landet følgende spørgsmål:
• Har du set en ældre dame i et bilsæde eller som passager i bil, eller i et offentligt transportmiddel på ruten omkring Aars, Vognsild eller nabokommuner omkring den 2.-3. november?
• Har du givet lift til en ældre kvinde med det signalement, der passer med Hanne, eller set en kvinde stige ind i eller ud af et køretøj?
Solbrun med skulderlangt hår
Hanne beskrives som 170 centimeter høj, solbrun og med skulderlangt hår. Da hun forsvandt var hun klædt i en hvid jakke, grå striktrøje og grønne bukser.
Hvis man har informationer om hende, skal man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.