Hastet på skadestuen efter sammenstød

Banker sammen i kryds

Udgivet

To personer er hastet til skadestuen efter en ulykke øst for Christiansfeld i Sønderjylland lørdag eftermiddag.

Her er to personbiler kørt sammen.

Meldingen om ulykken kom til alarmcentralen klokken 15.37.

Der blev sendt flere ambulancer og en akutlægebil til ulykkesstedet.

Ulykken skete i krydset Stubbum Landevej/Anslet Landevej.

Spærret

- Der var i alt tre personer i de to biler, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Sune Loklint til Nyheder.dk.

To er hastet på skadestuen efter ulykken.

- To af dem er kørt til tjek på skadestuen.

- Det er umiddelbart ikke tale om alvorlig tilskadekomst, men man kan jo aldrig vide, om der eksempelvis er indre blødninger, så de skal tjekkes, siger Sune Loklint.

Den nærmere årsag til ulykken er endnu uklar.

Klokken 16.40 var der stadig helt spærret i begge retninger ved ulykkesstedet. 

 

Powered by Labrador CMS